Regler

De bedes være opmærksom på standardregelmentet, som er opslået i lejrchefens kontor.
For at hindre sandflugt, beder vi Dem undlade at grave i klitterne, ligesom vi beder Dem benytte trapper og stier ved færdsel i klitterne. Materialer, der er henlagt til dæmpning af klitterne, samt vissent ris fra pladsens bevoksning, må ikke anvendes til hegn omkring teltene eller afbrændes.
Vær overordentlig forsigtig med ild, da en brand kan udvikle sig til en katastrofe.

Iøvrigt er følgende regler fastsat:
1. Strømpladser er forbeholdt campister, der ønsker tilslutning.
2. Afstanden mellem telte (campingvogne) skal være mindst 3 m regnet fra teltet (campingvognen) med eventuelle udbygninger. Udstyr der er opstillet uden hensyn til denne regel, vil blive fjernet.
3. De vil på intet sted på pladsen være mere end ca. 100 m fra et depot med blandslukningsmateriel eller en brandhane med slange.
Orienter Dem straks om,  hvor de nærmeste brandredskaber findes. Brandslukningsmateriellet og vandhanerne må kun benyttes ved brand.
4. Afbrænding af bål må ikke finde sted, og brandbart affald må ikke henkastes på pladsen.
5. Kogeapparater skal under brug anbringes på fast underlag mindst 60 cm fra teltvæg og være under opsyn.
6. I tilfælde af brand, alarmer straks lejrchefen. Træffes denne ikke, benyt da hans telefon, tast 112 og opgiv omhyggeligt hvor og hvad der brænder og hvilket telefonnummer De ringer fra. Bliv ved telefonen for yderligere oplysninger.
7. Boldspil og opsætning af modelfly, drager osv. skal foregå uden for pladsen.
8. Hunde skal føres i snor, også ved eventuel færdsel på plantagens skov- og klitarealer.
9. Knallertkørsel er ikke tilladt på campingpladsen. Ved motorkørsel i øvrigt er hastigheden begrænset til 20 km/t overalt på pladsen. I tiden kl. 22.00 – 7.00 er motorkørsel på pladsen ikke tilladt.
10. Børn under 6 år må kun benytte toiletter og vaskerum ifølge med voksne. Børns leg på toiletter og i vaskerum er forbudt.

Overtrædelse af disse bestemmelser kan medføre bortvisning fra pladsen.